Hotel Archibald City er placeret i den mest attraktive del af Prag, kun 150 m fra Wenzelspladsen, som er et af hovedstrøgene i byen. Hotellet er kendt for dets tagbar - Sky Bar, hvorfra man har en fantastisk udsigt over Prag. I den behagelige restaurant kan man nyde en udsøgt middag, altid lavet af friske råvarer.
- Beliggenhed: Fra hotellet går man bare til højre nedad gaden Ve Smečkách til Wenzelspladsen og derfra videre til resten af Prags centrum.
- Værelser: Hotellet har en kapacitet på 80 værelser og tilbyder overnatning i 78 elegant møblerede dobbeltværelser og to værelser for fysisk handicappede gæster. Værelserne har air condition. Standardsengene er queen size senge, der er mellembløde madraser og allergitestede hovedpuder. På værelserne er der elektrisk kogekedel samt kaffe og te.
- Restaurant: Man kan nyde den behagelige atmosfære i den rummelige og lyse restaurant med glastag, som er åben hver dag. Gæsterne tilbydes morgenmad og aftensmad som buffet af en høj kvalitet. Aftensmaden serveres ved levende lys og med musikledsagelse. Der er altid et bredt spektrum af forskellige retter. Man skal ikke snyde sig selv for et besøg i Sky Bar på tagetagen. Derfra kan man under solnedgangen nyde udsigten over de historiske bydele i Prag.
- Service: I alle værelser er der skrivebord og en behagelig stol. Der er fri WI-FI og forskellige steder er der computere til rådighed, ligesom der forefindes et bibliotek. Privat parkering kan bestilles. Hotellet er ideelt for afholdelse af bryllupper, banketter, receptioner, selskaber, studieafslutninger, gruppearrangementer mm. Alle tekniske hjælpemidler står til rådighed. Alle værelser er for ikke-rygere.