Onsdag og lørdag kl. 10.00 – 15.30
1500,- Kč
Besøget i Theresienstadt er en meget stærk oplevelse, hvor krigens grusomheder bliver meget nærværende. 52 danskere døde i lejren af sygdom, mangel på medicin eller alderdom. Theresienstadt blev under 2. Verdenskrig overtaget af tyskerne og brugt som gennemgangslejr og fængsel for jøder. Vi skal bla. se cellerne, henrettelsespladsen og massegravene. Theresienstadt blev bygget i 1780´erne som en fæstning, der skulle være værn mod prøjserne. Senere blev den omdannet til fængsel. Tyskeren overtog området under 2. Verdenskrig og brugte det dels som fængsel for politiske modstandere, dels som gennemgangslejr for titusindvis af jøder.
Først skal vi på en rundvisning på Den lille Fæstning – fængslet, hvor vi kommer ind i en del af de mange celler, hvor fangerne var stuvet sammen under usle forhold. Især jøderne havde trange kår. Vi skal også forbi henrettelsespladsen, hvor op mod 300 mennesker blev henrettet og massegravene, hvor ligene af de mange døde de allersidste dage af krigen blev anbragt, da tyskerne ikke kunne overkomme at begrave dem.
Derefter kører vi til Den store Fæstning – selve byen, for at besøge Ghettomuseet, hvor man kan købe en forfriskning i cafeteriet. På museet ser vi oftest en film, omhandlende områdets historie og begivenhederne under krigen. Man kan selvfølgelig også besøge udstillingen på museet med bla. a. de berømte børnetegninger. I Theresienstadt, som før 2. Verdenskrig bar beboet af ca. 7.000 tjekker, var der stuet op mod 60.000 jøder sammen ad gangen. I byen var der interneret 481 danskere.
Kommentarer