Byrundtur i Den gamle Bydel

Mandag, torsdag, fredag og lørdag kl. 09.30 – 11.15

450,- Kč 

 

Den lille byrundtur giver et godt overblik over den gamle bydel i Prag, så man senere lettere kan finde rundt. Vi går fra Krudttårnet ned til Karlsbroen og passerer undervejs Det kubistiske Hus, Stænderteatret, den gamle rådhusplads, Det jødiske Kvarter og Karlsbroen.

På denne tur til fods kommer vi forbi mange af de vigtigste seværdigheder i Prag. Vi starter ved Krudttårnet - en af Prags tidligere 13 byporte - og Folkets Hus med en stor koncertsal med plads til 1000 tilskuere, derefter går vi til Kalsuniversitetet, centraleuropas første, grundlagt af Karl IV, den helt store konge og kejser i 1300-tallet.

Ved siden af ligger Stænderteatrer, hvor Mozart slog sine folder i 1780’erne og selv dirigerede uropførelsen af operaen Don Giovanni. Så kommer Den gamle Rådhusplads med den lille forestilling på det berømte Astronomiske Ur og Tyn-kirken, indeholdende en grav med Tycho Brahes jordiske rester. Derfra går vi til Det jødiske Kvarter, hvor vi fortæller om de seks synagoger og begravelsespladsen med 100.000 mennesker begravet og 10.000 gravsten tilbage. Undervejs til Karlsbroen berettes om Jan Palach, som brændte sig selv i 1969.

Turen slutter ude midt på Karlsbroen, grundlagt af Karl IV i 1357 og rummer 30 flotte statuer, hvortil er tilknyttet mange legender. Turen giver et godt overblik over Prag, hvilket gør det lettere at færdes rundt i byen resten af ferien.

Kommentarer

Play video Tilmelding