Tyn-kirke, Astronomisk Ur og Prags undergrund

Turens varighed 3 timer.

3 timer | Udflugt

 

Tyn-kirken, Det Astronomiske Ur og Prags undergrund.

Vi starter denne tur med at gå til Den Gamle Rådhusplads for at besøge Tyn-kirken. Den er grundlagt i 1300-tallet og ombygget flere gange. Inde i kirken ligger Tycho Brahe begravet, vi ser hans gravsten oppe ved alteret. Vi fortæller den spændende historie om de mange (ikke alle helt sandfærdige) versioner af hans dødsårsag. Ligesom vi løfter sløret for den rigtige dødsårsag, som kom frem efter man genåbnede graven i 2010.

Derefter fortsætter vi over rådhuspladsen til det berømte astronomiske ur fra 1410.

Ude på pladsen foran uret hører man dets historie inkl. legenden om, at konstruktøren blev blindet, for at han ikke skulle lave andre tilsvarende flotte konstruktioner.

Vi går nu ind i selve rådhuset for at få en rundvisning i de indre dele, hvor vi blandt andet skal se uret fra bagsiden, samt kapellet og de andre flotte sale.

Endelig kommer vi til turens højdepunkt, nemlig besøget i Prags undergrund. 6-7 meter under Det Gamle Rådhus ligger "byen under byen", hvor der boede folk i det 12. århundrede, indtil man lagde flere meter jord ovenpå det hele, da man havde store problemer med oversvømmelser. Murene i de romanske huse er flere meter tykke, da de var planlagt som egne forsvarsværker, hvor man skulle kunne beskytte sig mod fjenden. Vi ser også et stort antal brønde, da de rige beboere ikke var tilfredse med vandkvaliteten i byens brønde.

Senere blev kældrene brugt til fangehuller og torturkamre. Vi går rundt i de gamle gange og beretter om, hvordan fangerne levende under kummerlige forhold.

Kommentarer