Laterna Magika

Turens varighed to timer.

2 timer | Teater

 

I Prag er Laterna Magika blevet en tradition igennem årtier. Det er ordløst teater, og det tager klart afsæt i dans og klassisk pantomime. Laterna Magika baserer sig ofte på en blanding af film- spejl- og sceneeffekter. Uanset form spiller musikken en central rolle.

I 1967 i Montreal og i Japan 1970 blev Laterna Magika igen en stor verdensudstillingssucces. De kom til at turnere over hele verden. Ifølge deres egen web-side har Laterna Magika været og er en bestræbelse på at skabe et ordløst teater, der kan fortælle en historie ved hjælp af forskellige temaer og medier.

Det kan kaldes multi-medie med dans, film-projektioner og meget sofistikerede spejl-effekter.

Laterna Magika-teatret ligger umiddelbart ved siden af Nationalteatret, hvilket tydeliggør kontrasten i de to byggestile. Mens Nationalteatret er fra neo-renaissancen er Laterna Magika et moderne arkitektonisk underværk, hvis forside hovedsageligt består af glas.

Forestillingerne i Laterna Magika-teatret bygger på et fantastisk sceneshow. Det er dog ikke den slags forestillinger, man er vant til i teatre - her handler det om mimik, fagter og flotte lys- og lydeffekter. Netop derfor er denne form for teater international; de lyde, der bliver lavet, kan alle forstå.

Kommentarer