Turens varighed 2 timer.
2 timer | Udflugt
På denne bryggeritur mødes vi på Novomestsky pivovar - Den Ny Bys Bryggeri, som er et mikrobryggeri og restaurant/ølstue med 400 siddepladser.
Vi starter med en øl eller en vand, mens guiden holder et øl/bryggeriforedrag på godt en halv time. Der berettes om bryggemetoden, hvor malten hældes i de store kobberkedler og varmes op til ca. 70 grader. Derefter tilsættes humlen, som giver den bitre smag til øllet, og tilsidst tilsættes gæren, som omdanner sukkeret fra malten til alkohol. Vi fortæller også en hel masse om de forskellige store og små bryggerier i Tjekkiet, bla Pilsnerbryggeriet og Budweiser. Vi vil også underholde med de tjekkiske øltraditioner på de gamle, traditionsrige værtshuse.
Efter foredraget går vi til de store kobberkogekar, som befinder sig midt i restauranten. Dér fortæller vi mere om bryggeprocessen, mens man kan både se, dufte til og smage på ingredienserne humle og malt. Derefter går vi til de åbne gæringskar, hvor man kan iagttage gæringsprocessen, hvor øllet står og bobler med fint hvidt skum. Til sidst skal vi også se lagertankene.
Frokost eller aftensmad kan anbefales før eller efter turen.
Kommentarer