Spøgelsestur

Turens varighed 70 min.

70 min. | Tur

 

Prags centrum er spækket med spøgelser og legender. Hvis I ønsker at stifte bekendtskab med nogle af dem, så skal I med på denne tur!

Vi mødes i centrum for at opsøge spøgelserne. Vi går rundt i Den gamle Bydel og nyder den meget specielle atmosfære i de (u)hyggelige, kringelkrogede gyder og stræder, mens guiden fortæller om nogle af de mange spøgelser, som stadig hjemsøger Prags centrum.

I skal høre om tyrkeren, som gik rundt i Prag med sit eget hoved under armen. De af jer, der måtte være jomfruer, bliver advaret mod at færdes om aftenen i visse dele af byen, hvor en forsmået ridder jagter jomfruer. I vil få forklaret, hvorfor et stakkels spøgelse, som går rundt uden kød på kroppen, samler penge ind til sin egen begravelse.

Vi skal besøge den middelalderlige undergrund på 2 unikke steder, gotisk (13/14. århundrede) med udstillinger af middelalderlivet og det hemmelige alkymistlaboratorium og Dungeon med udstilling af tortur- og henrettelsesinstrumenter.;

Kommentarer