Turens varighed 4 timer.
4 timer | Udflugt
Dette prægtige slot sydøst for Prag blev bygget i det 13. århundrede, men er blevet kendt som det sidste opholdssted for den jagtglade Franz Ferdinand d'Este, der var den sidste tronfølger for Det østrig-ungarske Kejserrige. Han blev myrdet i Sarajevo i 1914, hvilket betragtes som udløseren af Første Verdenskrig.
Vi går en kort tur fra parkeringspladsen op gennem den smukke natur for at komme til slotsgården.
Slottet Konopiste har rige udstillinger af kunst, statuer, jagttrofæer og en af verdens største samlinger af historiske våben mm. Og ikke mindst er der en meget omfattende, tematisk samling om Skt. Georg. Tronfølgerfamiliens private gemakker er også tilgængelige.
Yderligere er der mulighed for at besigtige et af datidens minitivolier samt bjørnegrav, falkoner og også den imponerende slotshave.
Til slut kan man nyde en dejlig frokost i en af jagtrestauranterne, som ligger i skoven i forbindelse med slottet.
Kommentarer