Turens varighed 4 timer
4 timer | Udflugt
I maj 1942 blev den stedfortrædendede, tyske rigsprotektor i Prag, Reinhard Heydrich, myrdet af tjekkoslovakiske faldskærmssoldater. Tyskernes hævn for dette mord var ganske forfærdelig. Tyskerne tog rundt til landsbyerne omkring Prag og myrdede i flæng.
Værst gik det ud over byen Lidice ca. 25 km vest for Prag, hvor alle mænd og drenge over 15 år blev henrettet på stedet, mens kvinder og mindre børn blev sendt til udryddelseslejre i Polen. Selve byen Lidice blev brændt af og jævnet med jorden af bulldozere.
På denne tur skal vi til Lidice og besøge et meget informativt museum med en række plancher og genstande fra begivenheden, ligesom der er mange filmklip derfra. Vi skal derefter gå en tur i det, der dengang var byen Lidice, hvor der nu er en række mindesmærker og ruiner fra denne forfærdelige begivenhed. Bla kommer vi forbi rester af kirken og byens folkeskole. En tjekkisk kunstner har med financiel støtte fra Albertslund Kommune lavet en skulpturgruppe i bronze af de mange børn, der blev sendt til udryddelseslejrene i Polen
Kommentarer